RUN DENMARK
Marrakech Marathon 1990
 
Det var Lars Toft vores fantastiske manager, som havde arrangeret turen. Jeg havde kun et par måneder forinden løbet mit første halvmaraton, så det var Henrik Albahn, 2'eren fra Berlin 85 med sine 2:13:47 og Ole Hansen med 2:16:48 på maraton de betalte for. Prisen var to ugers træningslejer i Marrakech og jeg var med som det tynde øl. Jeg ved ikke præcist hvad Lars havde aftalt med dem, men husker hvor overraskede de blev da vi insisterede på kun at løbe den halve maraton.
 
Løbet var en spektakulær oplevelse. Ti minutter før start, i den oppiskede stemning i startområdet, begyndte folkemængden pludselig at løbe. Jeg husker Ole Hansen ved en vejspærring, i rædsel over at blive trampet ned med sandaler og bare tæer af 1000 vilde løbere, springe over blokaden af motorcykler og betjente der skød op i luften. Først efter halvanden kilometer fik man stoppet feltet og alle måtte tilbage igen. Da den endelige start gik, kom Ole igen hurtigt væk og vandt løbet i sikker stil.
 
Sejersceremonien var ikke mindre spektakulær. Den foregik i et kæmpe beduintelt i ørkenen. Vi fik fårehjerner, couscous og meget andet. Der var kameler og mavedans, opvisning på hesteryg, trukne sabler og skud i luften, og vi fik den store ære at møde selveste Saïd Auita.
 
De var der alle sammen, Sheiken af Sahara
med konen, hvis største fordel var hendes bagdel,
og fruen uden ende. Det var et herligt harem!
 
Vi følte os selv som stjerner, men timingen var ikke perfekt. Danmark var netop blevet kendt som det første land i verden til at indføre registreret partnerskab, så når vi stolte fortalte hvor vi kom fra, blev blikket slået ned og hovedet rystet. Det var dog ikke noget vi lod os gå på af. Vores store selvværd var vel i vejen. Specielt husker jeg en tur i byen, hvor vi med stort besvær havde fundet frem til et diskotek. Desværre var der kun én pige og hun var tydeligvis optaget. Vi forsøgte flere gange, at byde hende op til dans, men blev kun mødt med bidske blikke fra de omkringstående mænd, sikkert hendes tilkommende og nogle brødre.
Sjovt nok var der mange andre, der gerne ville danse...
                ...så enden på komedien blev, at vi skyndte os at løbe,
run Denmark run!
 
 
Peder Troldborg, 25 år efter
 
Musik: Così Celeste, Zucchero with Cheb Mami
 
Ole Hansen
 
1500 m       
5000 m        
10000 m     
1/2 maraton
Maraton   
 
med sit sejrstrofæ 
3.48,2
13.54,77
29.00,20
1.04.29
2.16.48